deres Embede for Gud redelig og ikke befatte sig med Lensmænds og Andres verdslige Bestilling. Provsterne tilholdes aarligen efter Loven at visitere med Flid og at give Bispen Notice om Gejstligheden og Menighedernes Tilstand. Presterne skulle ved bedste Tid og Lejlighed iagttage Husbesøgelser.
Under 6te Juni 1749 underrettede han Stiftets Provster og Prester om, at der ved Reskript af 25de April var anordnet, at den 28de Oktober og følgende Dage skulde der over det hele Land fejres en Jubelfest i Anledning af, at 300 Aar ere forløbne, siden den oldenburgske Stamme kom ind, og for at bede for dens Konservation. Tillige opfordrer Bispen at bede for Kongen, som er paa Rejse til Norge.
I de paafølgende Aar indtraf i Stiftet og Bispens Virksomhed kun lidet Mærkeligt, naar undtages et Par Sager, der foraarsagede den gamle Biskop baade Ulejlighed og Bekymring. I Christianssand opholdt sig i disse Aar Hr. Thomas Montagne, en Thrønder, der i nogle Aar havde studeret Filologi i Kjøbenhavn og sednere informerede fornemme Folks Børn i Christianssand. Det var et fordringsfuldt og uroligt Menneske, der kom i Strid med al Verden, men ved formaaende Venner mod Bispens Ønske blev Konrektor og som saadan kom i heftig Strid baade med Skolens Rektor Femmer og med Mesterlektiens Disciple, saa Bispen tilsidst maatte sætte ham under Provsteret, hvorover han blev meget misforngjet. Dog endnu ubehageligere for Biskopen var en anden Sag, som i den Tid vakte megen Opsigt. Lector theol. og Sogneprest til Tvedt Mag. Claus Tobiesen, der tidligere af Bispen var nævnt som en af Stiftets dygtigste og frommeste Gejstlige, blev af en A. M. Krüger, en 43aarig Pige, som styrede hans Hus, anklaget for at være Fader til et Barn, hvormed hun var frugtsommelig. Tobiesen erklærede i en Memorial til Kongen, at han var uskyldig, beklager sig over den ham tilføjede Tort og tilbød sig ved Ed at fralægge
