„Det, som mest beklages, er, at hvad som af Almuen paa Landet efter de 2 kongelige Forordninger og Plakat er udlovet til de paa Bygderne omgaaende Skolemestere paa Landet, enten af Uformuenhed til største Del eller Uvillighed tilbageholdes og ikke uden med Tvang og Exekution kan bekommes, hvorudover mange af de antagne Bygdeskolemestere nødes til at kvittere Embedet“ Under 1ste Marts 1748 tilskriver han Stiftets Amtmænd og Prester, at adskillige Klagemaal og Besværinger om Skolevæsenet fremkomme, som at Almuen er uvillig til frivillig at betale den til Skolelærerne ilagte Løn, og at disse derfor opsige og forlade sine Embeder, at Land- og Søofficierer modsætte sig at afgive Mandskab til Skoleholdere, at Almuen hverken vil bygge Skolestuer eller Degneboliger.
Den vigtigste udvortes Hindring for at det prestelige Tilsyn og Sjælesorgen kunde ventes udført i den Udstrækning, som General-Kirke-Inspektionen ønskede, var de gejstlige Embeders store Udstrækning og Menighedernes Talrighed. Skulde der imidlertid udrettes noget Alvorligt i denne Retning, saa maatte de fleste Prestegjeld være blevne delte, saa at hvert Annex havde faaet sin Prest; men derimod stillede sig den Hindring, at Almuerne vare ganske uvillige til at forøge sine Ydelser til at lønne flere Prester, og at de fleste Kald i Stiftet, ihvor udstrakte de end vare, ofte ydede knap Underholdning nok for en Prest med Familie, især naar han blev gammel og maatte holde Kapellan, som da almindelig af Bispen paalagdes ham.
Under 29de Maj 1739 afgav Bispen sin Erklæring om, hvilke Kald i Stiftet vare saa store eller gode, at de kunde deles[1]. Han foreslog, at Holt med sine 4 Annexer kunde
- ↑ 1739 14de Januar paalagdes det Christianssands Biskop, naar han indmeldte vakante Prestegjeld, da ogsaa at tilföje Kaldenes Indkomster baade af det Visse og Uvisse.
