I denne ytres, „at Kongen ugjerne har maattet fornemme,
at de Anstalter, som han ved Forordning af 23de Jan. 1739
havde ladet føje til Skolers Anlægning paa Landet, ikke endnu
ere bragte til nogen ønskelig Exekution, hvortil skal tildels
være Aarsag, at om end Skoler med Bekostning bleve byggede
og indrettede, saa skal dog Landets Situation paa mange, ja
de fleste Steder være af den Beskaffenhed, at saa megen
Ungdom, som en saadan Skole kunde og burde imodtage, kan
formedelst Stedernes Adspredelse samt Vejenes Længde og
Besværlighed ikke samles til ordentlig og daglig Skolegang
paa noget vist Sted, saaledes, at de udi de korte Vinterdage
kunde have noksom Tid til at begive sig til og fra Skolerne
og derforuden Tid til den nødvendige Undervisning, og det
ventedes vilde falde mange Forældre besværligt at udstyre
Børnene med saa megen Kost, at de, i Tilfælde af indfaldende
Uvejr, sig nogle Dage over i Skolen kunde opholde; det vilde
ogsaa falde Skoleholderne, naar de ikke vare Landets Kost
og Levemaade bevante, helt vanskeligt paa Landet at subsistere,
og Almuen ikke mindre besværligt saadanne at underholde,
allerhelst vi have erfaret, at de Midler, som ere anordnede
til Skolevæsenets Bekostninger at bestyre og udkræve
baade megen Tid og Besværlighed at faa indkasserede, vil
ikke findes tilstrækkelige til de aarlige Udgifter, skjønt Adskillige
formene sig endnu dermed for hart bebyrdede: Da
som Vi allernaadigst er tilbøielig at sørge for Vore kjære og
tro Undersaatters saavel timelige Velfærds Conservation som
deres aandelige Gavn og Gode“ – saa paa Grund af Landets
ulige Situation o. m. har Kongen fundet for godt at
moderere og forandre Forordningen af 23de Januar 1739 og i
den Sted at tillade Menighederne paa Landet, som
bedst kjende de Distrikters Situation og Beskaffenhed, hvor
de bygge og bo, saavelsom og deres egen Lejlighed, at indkomme
med Forslag, hvorfor befales:
Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Sjette Bind (1863).djvu/35
Utseende
Denne siden er ikke korrekturlest
31
Om Mag. J. Kærup.