almindelige Skriftemaal om Søndags Morgen for Alteret er langt ældre, end Mange i vor Tid have paastaaet.
Aaret 1738 maa for Bispen og Gejstligheden have været et overmaade travelt Aar; thi foruden de nævnte kirkelige Gjenstande, hvorover Erklæringer forlangtes, afæskede den Kommission, som var beskjæftiget med at ordne baade det højere og lavere Skolevæsen, under 18de Jan. 1738 Bispen Oplysninger om Skolevæsenet i Christianssands Stift og hans Formening om dets Forbedring[1].
Kærup afgav sin Erklæring under 23de Jan. 1739. Den indeholder følgende statistiske Oplysninger. I Christianssands Stift findes 46 Hovedkirker paa Landet, 4 i Byerne, 105 Annexer, 50 Sogneprester, 15 Kapellaner, 77 Degne, 60 Bygdeskolemestere, 54 Skoler og Degneboliger kan opbygges, hvilke paa nogle Steder ville koste 50 Rdlr., paa andre 100 Rdlr. Af Flere foreslaaes Omgangsskoleholdere med Løn 24–30 Rdlr. Degnene skulle tillige være Skolelærere, og naar deres Løn forøgedes, kunde man dertil vente Studenter, hvoraf kun 7 fandtes ansatte i Degnekald. Om de godvillige Gaver, hvortil Bispen skulde opfordre, havde han tilskrevet Provster og Prester og selv paa Visitatsen paa den bevægeligste Maade opmuntret, men kun med liden Frugt, thi dels er Almuen fattig, dels læse Forældre selv med sine Børn og Tyende, dels slaa Flere sig sammen og holde om Vinteren en vis Person, som underviser deres Ungdom; thi fra Paaske til Mikaeli bruge de sine Børn og Tyende til Kvægvogtning og andet Arbejde. En Del, som ere bedre formuende, ere uvillige og erbyde lidt engang for Alle, men ikke aarlig, hvorfra vi dog maa excipere Presterne og nogle faa goddædige Guds Børn her og der i Sognene.
- ↑ Ved Reskr. 2den Januar 1739 anordnedes, at Kirkelysene paa Kirkens Altere skulde afskaffes og sammes Kostende betales af Kirkerne til Skolekasserne, de saakaldte Lysepenge.
