Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Sjette Bind (1863).djvu/31

Denne siden er ikke korrekturlest

27

Om Mag. J. Kærup.

i det tilbørlige Skriftestolens Sted og ikke for Alteret eller andet Sted, og ej heller med to Prestens Hænder paa engang paa to Konfitenters Hoveder, som visse Steder her i Stiftet hidindtil er skeet“.

I Anledning af dette Reskript, der tillige bød, at Presten samme Dag skulde prædike baade i Hovedsogn og i Annexet, hvilket paa mange Steder var uudførligt, opstod megen Misnøje og indkom Klager baade fra Almuer^[1] og fra Prester. Ved denne Lejlighed lagde Bispen megen Sindighed og Klogskab for Dagen, da han istedetfor at holde sig til Reskriptets Bogstav svarede de Klagende, at Kongen ej kan fordre det umulige, og gjør opmærksom paa, at med Hensyn til Skrifte om Søndag –Morgen tilstedes det for „langt fra Boende“, og med Hensyn til Prædiken baade ved Hovedkirke og Annex gjorde han opmærksom paa Kongens Ord „saa vidt ske kan“. – Med Prædikenen ved Annexerne blev det nu ved det gamle, da baade Presterne paa Grund af det uoverkommelige Arbejde, ja ofte fysiske Umulighed og Almuen formedelst den forøgede Presteskyds o. a. vare misfornøjede. Med Hensyn til Udtrykket „de langt fra Boende“, saa var det saa ubestemt og vilde givet Anledning til Tvist hver Søndag om „hvo dertil kunde regnes“, at det ogsaa snart i den Henseende blev ved det gamle, hvilket stedlige Forhold ogsaa paakrævede. Man vil af denne Sag imidlertid erfare, at det

↑ Vegaardshejens Almue indsendte saaledes 23de Juni 1739 en formelig Klage over, at det nu var paabudet at gaa til Skrifte Dagen för Prædikenen, „hvorved Bekostningen for længst bortliggende bliver utaalelig, da de maa være 4 Dage hjemmefra. Ligesaa vil Prestens Kosthold foröges, saa hvis det skalde continuere, maatte störste Delen derover geraade i Armod. De bede derfor Bispen, at han ifölge „den höie Magt og Myndighed, som ham af Gud og Kongen er given, vil foranstalte, at det med Skrifte og Altergang maa forholdes, som tilforn, og af gammelt har vaaren“. Paa et lignende Andragende fra Holt svarede Bispen, „at Kongen ikke æsker umulige Ting, naar Veie, Veirligt og Distance hindrer den ellers befalede Tid“.

[1] Vegaardshejens Almue indsendte saaledes 23de Juni 1739 en formelig Klage over, at det nu var paabudet at gaa til Skrifte Dagen för Prædikenen, „hvorved Bekostningen for længst bortliggende bliver utaalelig, da de maa være 4 Dage hjemmefra. Ligesaa vil Prestens Kosthold foröges, saa hvis det skalde continuere, maatte störste Delen derover geraade i Armod. De bede derfor Bispen, at han ifölge „den höie Magt og Myndighed, som ham af Gud og Kongen er given, vil foranstalte, at det med Skrifte og Altergang maa forholdes, som tilforn, og af gammelt har vaaren“. Paa et lignende Andragende fra Holt svarede Bispen, „at Kongen ikke æsker umulige Ting, naar Veie, Veirligt og Distance hindrer den ellers befalede Tid“.

[1]