dig Følge af Forordningen af 23de Decbr. 1735 om nøjere Kirkedisciplin mod skandaløse Synder § 4. Under disse Omstændigheder afæskede General-Kirke-Inspektionen Presteskabet og Bisperne Erklæringer om Kirkens Disciplin. Under 27de Febr. 1738 afgav Biskop Kærup sin Betænkning, hvis Hovedindhold i Korthed er Følgende.
Han formener, at en ret gudelig Kirkedisciplin efter den første christne Kirkes Exempel burde indrettes saa, at den paa ingen Maade kunde ansees for nogen verdslig Dom eller Straf, ei heller forstyrre den almindelige Rolighed, eller blive Sjælene til et Aag, hvoraf idel Hykleri og et „opus operatum“ kan forventes.
Han gjør derpaa opmærksom paa Kirkens excommunicatio major og minor og paa Skriftens Udsagn Matth. 7, 6. 1 Kor. 5, 4. 5. 1 Tim. 1, 20. 2 Kor. 13, 10. I Kor. 5, 5. og 2 Thes. 3, 14. „Men“, tilføjer han, „i vore Tider ere mange halsstarrige og vil ei lade sig sige“; han beklager dog, at Kirkedisciplin paa mange Steder er ganske forfalden, bifalder og ønsker, at Syndere uden Tvang undergave sig Disciplin, men frygter, at i denne onde Verdens Tid mange og de halsstarrigste Synderes Kirke-Disciplin ei faar saadan selvvillig og tilbørlig Lydighed. Han tror, at det vil falde vanskeligt at faa Kirkens Disciplin adskilt fra verdslig Straf, og beraaber sig paa Carpzow o. Fl.
Han foreslaar 1) at Presten alvorlig holdes til at iagttage Lovens 2–5–10. 20, 4–1–9 og Anordning af 23de Decbr. 1735, 2) at han fører med Familie et ulasteligt Levnet, 3) at han taler i Enrum i sit eller deres Hus om deres Synder og stræber at formane dem til frivillig at underkaste sig Kirkens Disciplin, 4) at de, som frivillig underkaste sig den, uden videre Dom afløses, 5) hvis de ere halsstarrige, medtager Presten 2 à 3 Vidner, i hvis Overværelse de formanes til Bod. Hjælper det ei, har Presten efter norske Lovs 2–13 fra Prædikestolen efter Matth. 18. at foredrage for Menigheden
