Vedkommende sensim at gaa frem dermed, Gud alene Æren“[1].
Under samme Dato svarer han General-Kirke-Inspektionen paa gjorte Spørgsmaal, at i de sidste 5 Aar ingen anstødelige Controverser om Religionen have fundet Sted, ingen Prester ulovlig komne til sine Embeder, at Gejstligheden som før skal observeres og formanes, og at Prestemøder ej holdes og ej kan holdes formedelst „locorum distantiam“.
Med hvilket Alvor han „observerede og formanede Gejstligheden“, derpaa havde man nylig havt et Exempel, som er ganske charakteristisk. Den 23de Juni 1736 opfordrede han Provsten Gabriel Schanche paa Ly til at meddele Efterretning om det Rygte, at under en Barnedaab paa Højlands Prestegaard skal Foged Zachariassen have slaaes med 3 Prester, hvoraf den ene skal være bleven beskadiget. Som Svar derpaa indmeldte Provsten, at i Barnedaaben paa Højlands Prestegaard den 4de Juni „overfaldt Fogden Ole Zachariassen voldelig og haardelig ej alene med ærerørige Ord, men med Hug, Slag og Stød til Legems Saar og Helbreds Mistelse, ja endog til Fare selv for Livet (nu han ligger under Chirurgi Haand) Provsten selv og det uden al given Aarsag. Men endnu 3andre, ellers skikkelige og gode Prestemænd, Hr. Frorup, Fogdens egen Sogneprest og Sjælesørger i Højland, Hr. Munch i Haa og Hr. Hugo (Hjorthøy) i Klep bleve paa samme Tid og Sted af Fogden i hans Drukkenskab uden dertil given Aarsag med Hug og Slag og Eftersøgelse med blottet Kaarde begegnede og ilde medhandlede“. Bispen, forbitret over saadan Vold, tilskrev strax Amtmand de Fine i Stavanger om at lade Fogden
- ↑ Han sigter her formodentlig til den bekjendte Skrivelse af 26de Novbr. 1737 angaaende Gejstlighedens Religionsstridigheder, Provste- og Prestemöder (Bergs Reskripter I, S. 679), som den ved Patent af 30te Novbr. 1737 stiftede General-Kirke-Inspektion havde tilsendt samtlige Landets Bisper.
