havde forfattet og omsendt i Stiftet[1]. Efterhaanden formaaede han de fleste Prester i Stiftet til at indsætte deri for sine Enker.
Samme Aar fejredes en Jubelfest til Minde om, at Gud for 200 Aar siden frelste disse nordiske Lande af det papistiske Mørke og Pavens utaalelige Aag[2]. Den forberedtes i vor Kirke ved Udgivelse af Skriftet „Kort Forestilling af de store Velgjerninger, som Gud ved den for 200 Aar siden, anno 1536 skede offentlige Reformation og Antagelse af den sande evangeliske Lærdom disse Riger og Lande i det Timelige saavelsom fornemmeligst i det Aandelige har ladet vederfare“[3]. Som Texter ved Jubelfesten var anordnet til Froprædiken Joh. 8, 31. 32, Højmesse 2 Krøn. 34, 33–34, Middagsprædiken Es. 42, 16, Aftensangsprædiken 2 Tim. 2, 19–21. Jubelfesten fejredes efter det kongelige Paabud rundt om i Stiftet. Højtideligheden i Stiftsstaden forhøjedes, da Biskopen selv den 31te Oktbr. indviede den efter Branden paany opbyggede Latinskole med en Tale „de meritis Lutheri in scholas et bonas litteras“. Skolens Rektor Grach[4] holdt dengang en Jubeloration, der blev trykt 1745. I samme berettes, at Bispen først holdt „en meget lærd og zirlig Oration“ og indviede Skolen, hvorpaa Magister Claudius Tobiæson, lector theol., ogsaa holdt en Jubeloration. Bispen og Stiftsbefalingsmanden Johan With roses for den Iver og Gavmildhed, hvormed de sørgede for den nedbrændte Kirkes og Skoles Gjenopbyggelse.
- ↑ Fundatsen var udkastet af Bispen 10de August efter Overlæg med Konsistoriets övrige Medlemmer og Stiftets Provster og Prester. Den findes i Bergs Reskr. I, S. 629.
- ↑ Anordningen er kontrasigneret af J. L. Holstein. Kopi af samme sendtes af Bispen til alle Provster og fra disse til samtlige Prester. Den findes i Holts Prestearchiv tilligemed den Tillysning, som skulde ske fra Prædikestolen.
- ↑ Uddrag af det findes i Dänisch Bibl. I, S. 258.
- ↑ Grach var den sidste Rektor, som kaldtes af Bispen (1733). Hans Eftermand Mag. Nikolai Femmer blev kaldet af Kongen 1746.
