kirker og 105 Annexer. De fleste Degne ere ustuderede Bondesønner, og kun 4 af dem ere Studenter, da Bønderne give sine Degne, hvad de vil. De Fleste leve derfor kummerlig af 12–20 Rdlr., hvorfor de maa leje Hus, føde og klæde sig og Familie. Mange eje dog selv Gaarde og drive ved Siden af Skolen Jordbrug, Fiskeri o. m., hvorved Skolen forsømmes.
Der foreslaaes fri Boliger for Degne og Skoleholdere, tilbørlig Løn af Almuen, Frihed for Enrullering, for Konsumtion og Skatter.
Hvor Sognene ere store, maa foruden Degnen beskikkes aparte „Skoleholdere,“ der skulle gaa omkring i Gaardene.
Fri Boliger til Degne bør efter norske Lov 2, 15 anskaffes og forsynes med Skolestue med Ovn, Borde og Bænke, Sengkammer, Kjøkken og Spisekammer, Stald, Vedskur, Brænde og Jord til Kaalhave. De bør anskaffes af Almuen, men vedligeholdes ved Kollekter.
De rette Sædedegne bør, som fra Arilds Tid, lønnes ved Offer paa de tre store Højtider, ved Barnedaab, Bryllupper og Begravelser, og med Løn som andre Skoleholdere. Disse skulde mindst have 4 Skilling af hvert Barn for at lære det at læse og Katechismen, og 6–8 Skilling af dem, som ville lære at skrive og regne. Fattigbørn gaa frit. Almuen betale 2–4 Skilling af hver Hud, lidt Korn og Hø. Gaa Skoleholderne om, da skal de nyde fri Flytning, Kost og Nathold hos Almuen. Den meddelte Instrux var lig den, som var meddelt Katecheterne i Byerne.
Samtidig med hans Bestræbelser for at ordne Skolevæsenet og faa Konfirmationen indført, havde han en alvorlig Strid med Stiftets Fornemme. Efterhaanden havde den Uskik indsneget sig, at Officiererne og andre fornemme Folk ej vilde gaa til Herrens Bord paa sædvanlig, i Ritualet bestemte Tid med den øvrige Menighed, men derimod privat. Bispen bød
