I det følgende Aar (1735) visiterede han den østlige Del
af Stiftet.
Han fandt Visitatsen i Thelemarken besværlig, klagede til Amtmanden, Oberstlieutenant Esseman, at Bønderne i Rauland udhugge og fordærve Kirkens Skove, at Bønderne i Vinje ej vedligeholde sine Kirker, beder Sabbatsforordningen overholdt, efterdi Drukkenskab meget tager Overhaand. Han klager ogsaa over, at Maaneder kan hengaa, inden man fra Thelemarken kan faa Svar paa Breve, formedelst Mangel paa Post.
Paa sin Visitats havde han havt rig Anledning til at lære at kjende de store Vanskeligheder, der vare forbundne med i Stiftet at faa et ordentligt Skolevæsen indrettet, skjønt det meget tiltrængtes. Opmærksomheden derpaa var i de Dage vakt ved den spenerske Vækkelse i Tydskland og ved Hofprædikant og sednere Biskop Herslebs energiske Virken i den Retning. En Rundskrivelse af 3dje August 1735 blev Gejstligheden tilstillet om, at hver Provst og Prest skulde indkomme med Erklæringer og Betænkninger om Skolens Ind- retning paa Landet[1].
Endnu værre end det stod sig med Oplysningen paa Landet, hvor dog Forældrene dels selv underviste sine Børn, dels holdt dem til at deltage i de offentlige Katechisationer, var Tilstanden blandt den fattige Befolkning og Tjenestetyendet i Stiftets Byer. Ved at ansætte Katecheter troede man i de Dage bedst at raade Bod paa denne Skade, og Kærup delte sin Tids Haab. Han gjorde derfor strax Forslag til at faa Katecheter ansatte i Christianssand, Stavanger,
- ↑ Ved Reskr. af 13de og 26de Juni 1732 til samtlige Biskoper i Danmark og Norge begjæredes deres Tanker om, hvad der kunde gjöres til Skolernes Opkomst tilligemed Bemærkninger om de Mangler, de havde observeret.
