fornødne gudelige Anstalter overalt i begge Eders kongelige Majestæts Riger og Lande maatte vorde indrettet, paa det Kirkens almindelige Nød (hvorom og andre retsindige Guds Tjeneres hemmelige og aabenbare Klagemaaler noksom vidner) af Eders Majestæt som den rette Fosterfader med lige Naade og Hjælp maatte ansees. Til hvilken Ende og alle Præster ved deres Biskoper alvorligere maatte tilholdes, at de derudi den dennem givne og confirmerede Embedsmyndighed hverken forsømme eller misbruge og ellers saavel i deres Levnet og Omgjængelse som i deres Embede vise den Retsindighed, som sande Christi Tjenere og Guds Huusholdere tilkommer, og det under tilbørlig Straf, være sig Bøder, Suspension eller Remotion efter Forseelsernes Beskaffenhed. Den allerhøieste Gud krone Eders kongelige Majestæt med al aandelig og legemlig Velsignelse, særdeles med fornøielig Fred og langvarig lykkelig Regjering, at vi under Eders kongelige Majestæts allernaadigste Forsyn maa leve et roligt og stille Levnet i al Gudelighed og Ærlighed. Hvilket af inderste Hjerte og dybeste Underdanighed ønskes af Eders kongelige Majestæts allerunderdanigste tro Tjenere
og uafladelige Forbedere
H. Steenbuch. J. Trelund. J. Lodberg.
- Kjøbenhavn den 7de Marts 1715.
8.
(H.)
Høiærværdige Fædre udi Christo!
Herren velsigne Eder af Zion og lade Eder see det Gode i
Jerusalem alle Eders Livs Dage!
Vi have stor Glæde og Trøst af Eders Kjærlighed, og foruden os ere mange Helliges Hjerter vederkvægede formedelst Eder. Megen Tidsspilde, kjødelig Sindedes Uvenskab, Møie og Hinder i andre Eders Embeder har. vi visseligen med vores Eder overgivne Commission forvoldet Eders Høi- og Vel-Ærværdigheder; dog har vi fornummet Eders store Bestandighed og Flid i at føre Kirkens Sag tilende, desforuden en ugemeen Fromhed mod os, Eders uværdige Børn. Mange spottede vore Anslag, om Templets Støv kunde blive levende igjen; Andre holdt os for Drømmende og Daarer; de Fleste spurgte: hvor er nu deres Gud? Men Herrens Aand opvakte
