Hopp til innhold

Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Fjerde Bind (1861).djvu/94

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
90
P. Coucheron,

Fiskeleierne efter Loven, men henvises kun til nærmeste Fiskerleie og nærmeste Præstegjeld, hvilket ikke kan kaldes mindste Straf, uden at der ved Fiskeleierne maatte forstaaes Nordlandene og Finmarken. Tyve, som ere dømte til Gabestokken og deslige, komme sjelden til at lide den Straf, uden de vil selv gaae med Frivillighed.


Betænkning.

Disse Excesser mod Guds og Kongens Lov burde visselig med Vedkommendes Tilrettesættelse og tilbørlig Straf efterdags at afskaffes.


11. Om Anstalt med Fattige.

Her forlange de en allernaadigst kongelig Forordning, at de Fattige ei tillades at omstrippe i fremmede Sogne eller betjenes af fremmede Præster.

At hver Præst med sine Medhjælpere have Omsorg for de Fattige; tvende Sognemænd ved Omgang at omvexles hvert hele eller halve Aar som Tilsynsmænd over de Fattige og erkynde sig om deres Forhold og Tilstand.

Dersom Betlere nødes til at søge fremmede Sogne, da at være pligtige sig først hos Præsten at angive og ved ham recommanderes Menigheden.


Betænkning.

Ligesom her i Danmark er Aar 1708 udgaaet Forordning og god Anstalt for de Fattige, saa bede vi allerunderdanigst, at samme kongelige Naade ogsaa maatte række til de Fattige i Norge.

Dette er, allernaadigste Arvekonge og Herre, om de syv norske Præsters os tilsendte Gravaminibus i alle deres Punkter vor allerunderdanigste Betænkende, hvilket vi saaledes henstiller til Eders kongelige Majestæts egen allernaadigste Vilje og høi-christelig Skjønsomhed, særdeles hvad den vigtige Post om den af samme Præster forlangende Kirke-Ret angaaer, derhos allerunderdanigst bedende, at om alle disse Punkter en allernaadigst Forordning maatte vorde udstedt, der kunde være en Bekræftelse paa, hvis herom allerede i Loven og Ritualet er befalet, og en Oplysning og en Forbedring i de Poster, som hidtil ikke saa tydelig findes forklarede, hvilke i sin Tid, naar Ritualet for Mangel af Exemplarier igjen skulde oplægges, efter Eders kongelige Majestæts videre allernaadigste Ordre kunde indføres i samme. Men for Alting ønske vi, at ved den forventelige allernaadigste Forordning alle disse høi-