9. Om Sabbatens Helligholdelse.
Efter almindelig Beklagelse over Sabbatens Brydelse henfalder deres allerunderdanigste Forlangende herudi til Efter følgende:
a. at den Forordning af høilovlig Ihukommelse sl. Kong Christian den Femte Anno 1679 om Sabbaten maatte fornyes.
b. At de Forsamlinger af Duner, Nattehold og Juledrik maatte forbydes og med største Helligbrøde betales, om Nogen fordrister sig dem paa en Søndag at holde.
c. At Vertshuse maatte under strengere Indseende forbydes aabne at være paa Søndagen.
d. At den Uleilighed ved Soldaternes Exercitier paa Søndagen ved Kirken (som bekvemmelig om Lørdagen ske kunde), samt Udro til Fiskeleierne og Sidden i Laxeverperne maatte afskaffes.
e. De Bøder, som Loven Pag. 900 nævner for Sabbatsbrydere, maatte alvorligen inddrives.
Betænkning.
Disse Forslag ere baade meget gavnlige og aldeles fornødne. I Besynderlighed ønske vi allerunderdanigst med dennem, at Eders kongelige Majestæt allernaadigst vilde behage at forandre den hidtil brugelige Søndags Exercitie med Soldaterne ved Kirken, saasom de ved slige Krigsøvelser baade selv forhindres og forhindre Andre fra de Søndagen tilhørige Gudeligheds Øvelser, ja det ogsaa synes at være imod den Hvile, som Gud vil i sin Lov, at endog Svend og Pige skal nyde den Dag baade aandelig og legemlig.
Eders kongelige Majestæt havde og at vente sig des større Velsignelse og Lykke for sine Vaaben af hans Haand, som kalder sig baade Sabbatens Herre og Hærskarernes Herre, hvilket vi tilliggmed de andre Stykker recommandere allerunderdanigst til Eders kongelige Majestæts christelige Behag og Vilje.
10. At grove Synder blive sjelden paadømte.
Det bevise de med disse Synder, Sværgen, Banden, Sabbatsovertrædelse, Skjændegjester, voldelig Slagsmaal, ja Blodskam, som paadømmes lige med andet Horeri.
At Domme ikke tilbørlig exeqveres, bevise deres Exempler, som gaae paa sin egen Haand uden Rettens Haands Tvang, naar de ere dømte. Mange opholdes med Haab og Løfter om kongelig Moderation; deraf blive Mange i Landet, som ere dømte landflygtige; Misdædere ved Søkanten dømmes hen til