som ved saadanne Menneskers Forseelse fandtes at have været forsømmelig og skjødesløs, være derfor ansvarlig for Kirkeretten.
b. At Ugifte, som har havt Omgjængelse tilsammen, maatte uden Forskaansel ægte hinanden, naar der Intet særdeles hindrede Ægteskab, og naar de først har udstaaet Kirkens Disciplin.
c. De, som ville ægte hinanden, erindre de at burde formenes at boe sammen i Fællesskab før Copulationen, endog de ere trolovede, og ei alene efter Loven Pag. 263 af Præsten forbydes, men og offentlig tilrettesættes derfor i Menigheden og tillige betale halve Bøder, om de befindes svanger før Tiden.
d. Ægtefolks Horeri burde straffes efter Loven med halve Boeslod, men afgaaer nu ofte med ringere Straf end ugifte Folks Leiermaal, naar deres Bo enten i Sandhed eller ved egen Underslæb befindes meget ringe, da gaaer de hen uden videre Tiltale. Men som Ægteskabs Horeri i det Mindste maa agtes for dobbelt Hor, saa burde de i det Mindste betale dobbelte Bøder til 24 Rdlr.
e. De, som anden Gang forsee sig i Ægteskab, maatte uden Pardon være landflygtige efter Loven Pag. 976.
f. De, som med Blodskam har forbrudt Ære, Liv og Gods, maatte ikke forskaanes uden edelig Attest fra Præsten og fire bedste Sognemænd om alle Sagens Beskaffenheder.
Betænkning.
a. Det er aldeles fornødent, at de Unge ei blive anlediget til Letfærdighed ved ublu Blotten, som følger med slige Sammenliggelser, og derfor burde Saadant ved alvorlig Tilsyn forhindres, og naar den forsømmes, alle Huusbonder tiltales som Medvidere i begangne Løsagtighed.
b. Mange, som lokker og lader sig lokke ved falsk Haab og Løfte om Ægteskab, skulde betænke sig, dersom de fornam, det var Alvor, at de efter Lovens udtrykte Ord Pag. 767 skulde bindes sammen. Det var og ret, at saadanne løse Folk burde staae Kirkens Disciplin, saafremt de ikke strax ægter hverandre; thi da var en privat Tilrettesættelse af Præst og Medhjælpere nok.
c. Skal Ægteskab være ærlig hos Alle, da burde visselig denne Vanære borttages, at de fleste Brudefolk staae beskjæmmede paa deres Hædersdag, og at de under Ægteskabs Skjul overtræde Ærbarheds Grændser. Nu har denne Ublufærdighed saa taget Overhaand, at den ikke ved Præstens blotte Forbydelse lader sig styre; derfor er dette Forslag i sig selv godt, saavidt Tilrettesættelse angaaer.
d. Dette er billigt, at dobbelt Synd betaler dobbelt Bøde; dog skulde den Taxt ei hindre, at jo de mere Formuende
