lighed og afværge Forargelser, om Straffen maatte skjærpes over saadanne Folk og den forargede Menighed faae nogen Satisfaction ved det, at deres Forseelse i Menighedens Paahør blev med Iver og Alvor lastet og straffet.
Dette er nu den Sandhed, som vi eenfoldeligen har dristet os til at klage over, endog den i sig selv for Alles Øine er altfor klar, sand og kjendelig, og behøvede ei saa lige vor klynkende Stemme. Men efterdi Gud og Kongen har givet os Leilighed til at tale herom offentlig, saa har vi Haab om, at det ei skal os ilde udtolkes, at vi har beskrevet saadan slet Christendommens Tilstand, i Tanke at vort Forslag om Forandring og Hjælp til dessen Afskaffelse ei skal synes ufornøden, letsindig eller formastelig. Længe nok er over Saadant af Mange klaget, sukket, straffet og bedet, men endnu ikke lagt alvorlig Haand paa de ret fornødne Midlers Værkstillelse, uden hvilke ingen Hjælp fra Gud kan ventes, saa det gaaer med dem som de Lade, der døe i deres Ønske, fordi de tage ikke Haand i at arbeide og ikke vil have Guds Velsignelse forfremmet paa den rette Vei, Orden og Maade.
De Midler, som til saadanne Synders Udryddelse, næst Guds Bistand, vare tjenlige, har vi i forrige Demonstration de fornemste anført; nu igjentage vi dem igjen mere omstændeligen, saavidt vi kan vente efter disse Tiders Tilstand ved en kongelig allernaadigste Forordning til Kirkens utrolige Gavn at maatte vorde introducerede.
Saa bede vi da allerunderdanigst, at det maatte behage vor allernaadigste Konge ved sin christmilde Anstalt at befordre Seieren over Satans Rige ved efterfølgende foreslagne Remediis, efterat de samme af erfarne Guds Mænd vare som en dygtig Salve til Zions Saar approberede og efter deres nøie Examination enten forandrede eller forbedrede.
1) For Alting, at alle christelige Forældre maatte befales strengeligen at opdrage deres Børn i Gudsfrygt og Herrens Formanelse, baade ved egen Oplærelse og Holdelse til Skoler, saavidt at de Unge kunde læse og forstaae deres Katechismum fra Begyndelsen og til Enden, sjunge de fleste Kirkepsalmer, have Forraad i Hukommelsen af gudelige og aandelige Bønner og vare øvede i de fleste Davids Psalmer. Og paa det Ungdommen ikke som hidindtil siden skulde glemme ved Aars Tiltagelse deres Saligheds Kundskab, da burde de alle kunne læse i Bog, at de altid kunde recolere hos sig selv, hvad de engang havde lært; saa maatte det og være Forældres Pligt at skaffe hver af deres Børn en Katechismum, en Psalmebog og en Bønnebog, ihvad anden Arv de finge. Saa burde jo og Forældre ikke saa formastelig mere overtræde Loven Pag. 256 Art. 2. De jo i Alvorlighed selv endogsaa lærte deres unge
