Blodskam mellem Mand og Værsøster, mellem Fader og Stifdatter, Broder og Syster, Mænds femte Leiermaal, Enkers andet Leiermaal i deres Enkesæde, Kvinders fjerde Horeri, Soldaters tredie Leiermaal uden paafølgende Straf. Naar Horeri og Blodskam ere saa ublufærdige, hvad skulde da ikke Skjørlevnet være. – Aarsagerne dertil ere: 1) at fra høiere til nedrigere Stand bliver Horeri holdet for Peccatillum, og Sodoma[1] roser sig af sin Vellyst. 2) At Retfærdighed ofte ikke har havt sin Gjænge over saadanne Ugudeligheder. 3) At Huustfædre og Forældre see gjennem Fingre med ublue Samleie af deres Ungdom og Tyende. 4) Den ublue Omgjængelse, som tillades mellem Kjønnene paa begge Sider, at de uden Afsky i Bryllupper og andre Gjæstebuder, ja hele Aaret hjemme i Husene, især ved Indhøstningen, ligge ei alene i eet Kammer, men i een Seng sammen. 5) Haab om Straffens Eftergivelse. 6) At de fleste Gemene har ikke for Alvor forstaaet deres Christendoms Pligt at holde deres Kar i Helliggjørelse, neppe engang vidende, at deres Lemmer ere Christi Lemmer, som de ei burde gjøre til Skjøgelemmer. 7) Mangel af Forsorg for fattige Pigers honesta elocatione, hvilke derfor tit besvære en ung Karl for at faae ham til Mand, saa og Mandfolkenes søde, dog falske Forlokkelser under Ægteskabsløfter; thi naar de ville forføre de arme Kvindfolk, da love de dem Ægteskab, men siden, tvertimod Kongens Lov, blive de ikke tilholdne at ægte dem, omskjønt de ere uberøgtede. 8) Den overvældende Drukkenskab, som endogsaa blotter de Retfærdiges Skam, og den selvraadige Frihed til Ungdommens uskikkelige og ryggesløse Sammenkomst. Det er efter Horernes Børns Fødsel befundet, at de fleste Horerier ere skeede enten om Julen eller i Bryllupper og Gjæstebude, da der meest drikkes, og de Gemene meest ublu omgaaes med hverandre. 9) Uerfarenhed i at modstaae Satans Fristelser af Begyndelsen, og hvorledes de skulle korsfæste Kjødet med sine Lyster og Begjærligheder. Gid vi havde et Herberge i Ørken som for dem, der vandre, da vilde vi forlade vort Folk og gaae fra dem; thi de ere alle blevne Horkarle og de Frafaldnes Sæd Jer. 9.
Anlangende Drukkenskab, da saasom det gik til i Noæ Tid, saa og nu mod Menneskens Søns Tilkommelse. De aade, de drukke, Det Vederstyggeligste næst Juledrikken, hvorom udførlig i den forrige Demonstration, er, at christne Folk veed snart ikke af nogen anden Recreation at sige, end at fylde sig, holder det og ikke for nogen venlig Besøgelse, uden de skilles drukne ad. I Kjøbstæder er det
- ↑ saadanne. H.
