frisk Gjerning; thi det er Christi Vilje, som kaldede os til Aandens Samfund: νουθετειτε τους ἀτακτους 1 Thes. 5, 14.
Til den anden Post om den løsende Nøgel ihukomme vi og dette, hvad Skam og Bespottelse det er, at Horer med levendes Foster under Beltet og Horkarle, som vide, at de have avlet Børn i Utugt, gaae til hemmelig Absolution uden at aabenbare deres Synd, og det dog nyligen, før deres onde Gjerning ellers kjendeligen bliver aabenbaret; Saadanne, som lægge Synd til Synd, blive ikke anseede med høiere Kirke-Disciplin, end som gemeenligen Skjørlevnerne overgaaer. – Det er og ikke rart, at Syndere begive sig fra et Sogn, hvor deres Forseelse er begaaet, til et andet Sogn at absolveres, hvor de ere mindre bekjendte, alene for at undgaae større Blussel og betage den forargede Menighed sin rette Satisfaction og Afbedelse. Men det er uforsvarligt i et christent Land, at Mange, som burde for aabenbare Horeries Skyld stande aabenbare Skrifte, reise bort fra det forargede Præstegjeld uden at afbede deres Synd og siden af andre Præster blive hemmeligen antagne; desligeste, at Somme bliver Skriftestaaelsen af Præsten slet eftergiven paa et løst Løfte om Ægteskab, hvilket dog ikke siden fuldbyrdes. Desligeste, at Mange, som hverken veed af Jesu eller Sakramentet at sige og derfore blive af deres Sjælesørgere afholdte fra Sakramentet, indtil de lære at gjøre Forskjel paa Herrens Legeme; Saadanne drage hen til andre Præster, hvilke dem da uden Skrifteseddel at annamme sig understaae. Er da Christus adskilt? Desligeste og, at mange Præster uden Aarsage opholde Skrifteseddelen for Guds Børn og nægte dem den, hvilket giver Anledning til de Eenfoldiges Saligheds Forsømmelse. Desligeste, at mange Tilhørere leve i et Gjeld hele Aar og Dag og dog gaaer til Skrifte hos et andet Gjelds Præst, som hverken kjender deres Forfremmelse i Christendommens Lærdom eller deres Levnets Forhold.
Ikke uden Sakramentets Foragt og Helgenes Samfunds Afskaffelse kan det ansees, at Folk af fornemme Stand lader sig hemmelig betjene paa Søgnedage eller for Prædiken paa hellige Dage alene for sig selv, hvilket nu fast ingen Præst tør nægte dem og bliver nu saa grovt, at Ingen, som er af Formue eg Værdighed lidet over Andre, vil paa andre Maader lade sig betjene, hvilket er tvertimod Ritualet, tvertimod Christi Indstiftelses Øjemærke: Foragte I Guds Menighed? 1 Kor. 11, 22. Med at hente Præst til de Syge, som skulle meddeles Sakramentet, bies ofte indtil yderste Nød, saa Præsten ikke har Tid til at berede de Syge med Underviisning og Trøst til Sakramentet. Endeel Enfoldige ere i den Tanke, at naar Præsten er hentet, da maa den Syge endelig døe;
