Tilhørere saa ublueligen modstaae den Hellig-Aands Advarsel ved Ordets Tjenere, at naar de i Skriftestol eller andensteds i Enerum med største Sagtmodighed foreholdes deres mistænkte og berygtede Levnet, blive de fulde af Bitterhed, endeel kræver paa Beviis, endeel udfører det selv siden til Andre, endeel truer med Stævnemaal tvertimod Lovens Pag. 288, endeel tiltruer sig hos bløde Sjælesørgere Absolution, da dog ingen Modvillighed paa det hellige Sted og mod saadanne velmeente Formaninger burde lides.
Vi kunne ikke heller begribe, at de, som synde aabenbare til Forargelse og ere blevne allerede bekjendte af En og Hver for sine visse Synder, som Sværgen, Drikken, Søndags Misbrug til Gilde, Drik og Dobbel, Guds Ords Skjemt og Misbrug i Omgjængelse, Ungdommens Forførelse &c., saadanne Laster, som Loven specificerer Pag. 273. 274, at Saadanne skal hemmelig advares og paa saa langsom Maade medhandles, hvilke burde offentlig straffes for Alle, og den hemmelige Advarsel at være alene for de Gode, som af en eller anden Aarsage befrygtes at henfalde til dissolut og syndigt Levnet; disse burde ved hemmelig Advarsel conserveres fra skammelig Vanrygte, men hine, som allerede ere komne til fortjent Vanrygte, de burde antegnes til aabenbare Beskjæmmelse som Vei til Bedring 2 Thes. 3, 14. 1 Kor. 5, 11.
Efter Lovens Pag. 250 burde ingen Præst tage Penge for aabenbare Afløsning, men til Forsoningsembedets største Forhaanelse er det en ordinaire Praxis over hele Norge fast, at tage en Skriftedaler af publice confitentibus, hvilke maa svare saadanne Penge som en vis taxam poenitentiariam. Skal Kirkens Tugt ikke bespottes, da maa saadan ugudelig Simoni ganske afskaffes og strengelig under høieste Straf forbydes.
Vi ønskede hellere end gjerne, at Christne kunne bringes til en værdig Vandring uden al saadan Disciplin af egen Guds Kjærligheds Tilskyndelse. Vi saae hellere at komme til vor Menighed med Kjærlighed end med Riis, men Christi Magt maa dog øves, saafremt Nogle skulle lade af at bespotte. Vi vide ogsaa vel, at disciplina eccelesiastica af Begyndelsen udretter Intet uden servilem timorem hos den Revsede, men den samme Forfærdelse giver dog ved Guds Naade Anledning for en Syndere til Saligheds Forarbeidelse. I en lyksalig Time slog Lyset af Himmelen Saul ned til Jorden; da begyndte han at raabe: Herre, hvad skal jeg gjøre? han, som tilforn ikke var at bevæge ved saamange Prædikener og Mirakler. Vi ønskte ogsaa, at det aandelige Præstedømmes Disciplin maatte optages, at den ene Christen uden Persons Anseelse straffede og tilrettesatte den Andens Forseelse paa
