Qvalvaag; thi jeg faar da arbeide saa mange dage, som tillades mig, paa den arme fanges salighed og deres bryllupsklæder til lammets høytid. med mindre executionen blef udsat til Februarium, da kunde Jeg den 16de Jan. nok komme til Qvalvaag. men derom venter Jeg fogdens nærmere beskied ved Jacob Schultz, som kommer imorgen. dend trolovede person var hos mig, og jeg tacker dig for din fortrolighed. Jeg sagde ham de beste raad, Jeg vidste, og giorde ham al assistence. Gud skie lov, at det er kommen dertil. Jeg ligger sterk tilferds med Madame Bruns og Brun self; de har skrevet mig et meget uforskammet bref til for sacramentets fornægtelse, og dog vil de ikke omvende sig. Herren tilregne dem det icke. de to qvinder ere nu slet galne. i alt dette er min trøst, at Amtmandens[1] frue døde saa salig og, nesten tør Jeg sige, er saavist i Guds rige, som Jeg nu skriver dette. hendes kors giorde hende salig. hun formanede nok baade Tesmand og sine børn, at de skulde forsage verden, betænke de vare mennisker, ingen giøre uret, vogte sig for hofmodighed, giøre vel mod fattige og foragte sig selv. saa at hun ei allene af hiertet omvendte sig selv, men søgte og at omvende andre. Guds ord igiennem min uværdige mund hafde stor kraft hos hende, saaat Jeg endog nær icke hafde kommet til at prædike paa Molle for hende. lovet være Herren, som omvendte hende, opholdede hende og annammede hende. I dag absolverede Jeg de to qvinder af Dale for signeri. deres siæle ere gandske vundne. siden har jeg faaet flere. denne dags arbeide og gaards[2] forretning har meget udmattet mig. alting har jeg tid og lyst til, uden til at bede, græde og omvende mig. Her Kjeld er meget from og godvillig, men af ringe erfarenhed og derfore ofte peccerer. Nyligen har han extra necessitatem delet ud sacramentet til to mennisker i gement hus, da de tilforn vare skriftede udi kirken dagen tilforn; thi de kunde icke for storm komme igien om Søndagen, og derfore skiede dette om Mandagen. det burde have skied i kirken. Jeg har anstød alle vegne og kommer til mere herefter end hidindtil at reise og giøre alting selv. Her Otto[3] er paa meget gode tanker, Gud størke ham! hand viser og i mange styker frukten af sine tanker. – Visseligen er det fornøden at skrive til Præsterne i Opland. Jeg skal giøre det ved Første og sende dig copie. Her Mag. Anders[4] maa og have eet.
