Hopp til innhold

Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Fjerde Bind (1861).djvu/102

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
98
P. Coucheron,

til stilhed, aftag og tunghed. sindet er aldrig fornøyet. hjertet vil icke adlyde Gud. Jeg finder mig i mine beste gjerninger som en hykler og i mine meste gjerninger som en Atheist. Og nu give Gud, Jeg maatte saa omvendes, som du er omvendt. Saa formaner Jeg dig nu ved Jesum Christum, at om du nogen tid har bedet alvorligen for mig, saa bed, at Jeg denne gang saaledes maatte gaa til alters, at jeg maatte være værdig at see texten forklaret i mit hjerte ved en hylen og bedrøvelse over mine synder og Jesu ansigtes skin i mit ω[1], saaledes at ingen tager dend glæde fra mig. Jeg formaner dig ogsaa, at du icke mere hykler for mig eller flaterer min synd, men, om du er Guds tjener og min broder, straffer min synd ved al leylighed og viser mig retfærdigheds vey. Mig fattes Kors. Jeg mener, noget staar mig fore. min søsters[2] sværmodighed, min Menigheds modstridighed og vankundighed flyr mig nok at bestille, men det omvender mig icke endda. Herre Jesus omvende mig da, og forbarm dig over mig, førend Jeg rent fortvifler! Jeg vil gjerne lade mit liv, mit embede, min ære for Jesu: men hvad er det? det er altsammen hands eget, icke mit. En bedrøvelig hendelse i Røtven, at efter Lørdag og Søndags sammendrik udi festeøl bleve 2 Mænd druknede af profstens gjeld strax ved landet og de andre 4 neppe reddede, har forøget min samvittigheds byrde. Jeg siunes at være aarsag i deres baade livs og saligheds fare. Hvi kommer du dog aldrig til mig? hvi vil du dog aldrig see til mig? og du vedst dog, du er dend eneste paa jorden, som jeg elsker. men Jeg kand troe, Jeg er dend eneste, som du icke kand omvende. Dend 21 Maji vil jeg være hos dig. thi i dend anden uge er bededag. og paa tisdag 14de maa Jeg paa Grøtten holde ligprædiken ofver Prostens søn Niels Lem[3], som efter streng og forfærdelig svaghed blev omvendt og døde i angers ydmyghed. Vil Profsten da være hos af Tingvold[4], var vel, men vilde I komme til mig, da kand I ikke troe, hvor fornøden, ja om Jeg maatte sige det Eder, pliktig efter broderskab en gjerning I gjorde. Kjære tag ham ud med dig. hvis icke, da kommer Jeg til dig, og det med gladt hjerte. Saa lev da vel! Nobel[5] er paa

  1. Der staar tydelig det græske Bogstav ω; maaske det er at forklare ved: mit Sidste, mit Endeligt.
  2. Westen havde fire Söstre, som nævnes hos Hammond S. 38; det kan ikke afgjöres, hvilken af dem der her menes.
  3. Niels Leem, Sön af Provst A. Leem i Grytten, var Skriverkarl (Erlandsen).
  4. Provsten paa Thingvold var Jens Juel.
  5. Hans Nobel var Amtmand i Romsdalen fra 1703; fra 3dje November 1713 til 27de Oktober 1719 var han Medlem af Slotsloven (Norske Saml. I. 134). Herefter kan vel Brevets Datum bestemmes