Hopp til innhold

Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Første Bind (1858).djvu/294

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
290
P. Coucheron,


Andre kunde indvende, at det burde dog ikke være skeet i Kirken; de vide ej, hvad de sige. Hvad Kirke eller Kapitelshus er helligere end Jerusalems Tempel? Og dog siger Christus i det samme Tempel til de Ypperstepræster, at de havde gjort det til en Røverkule. Ere ikke Kirkerne til for i dem uden Persons Anseelse at straffe de Ubodfærdige med Guds Ord, eg saadan tilbørlig Formaning og Revselse kaldes aldrig af Guds Aand „ørkesløse Disputaser eller nogle vidtløftige, ubegrundede, umanerlige Udflugter eller nogle indvendende Komplimenter[1]; thi alle de, som drive de ørkesløse og unyttige Disputaser og denne Verdens nu meget manerlige Komplimenter og megen hykkelske Svadstale og Udflugter fra Sandheden, de ere derimod ved Djævelens og Verdens Bedrageri fulde af Løgn og Falskhed, Sødtalenhed og Smigreri, Hykleri og Øjenskalkhed, som den daglige Forfarenhed og mange aabenbare Exempler altformeget udvise“. Hvorover Gud sig forbarme og for sine Børns Skyld beskjæmme dem, som under det christelige Læreembedes Protest og Skin med saadanne ørkesløse Disputaser og hykkelske Komplimenter forføre de Enfoldige; herom er det Profeten Jeremias taler i det 5te Kapitel, nemlig „om den store Stad Jerusalems Profeters, Præsters, Tilhøreres og den gemene Mands overflødige Løgn og Hykleri, som endelig udbrast mod den Herre Christus, saa at de gave ham det Testimonium, at han i Lærdom og Levnet var en almindelig Forfører og Belzebuls Staldbroder, som derfor burde dødes og korsfæstes. Men, havde Annas og Kaifas, som vare aabenbare Løgnere, falske Profeter og bughykkelske Tjenere, skullet tage sit almindelige Testimonium af Raadet og den gemene Mand, da havde de udentvivl af deres kjære og elskelige Tilhørere bekommet saadant meget herligt, yndeligt og stateligt Skudsmaal, at Ingen

  1. Sml. Slutningen af Bispens Brev af 15de Februar og Stevningen af 23de Februar 1650.