noen annen — naa vil Di at jei skal vaage hver maaren i 10 aar til og vite at aldri! aldri! — jei skal komme hjem og sitte i fængsel for bakefter aa bli me Dem og Waldemar bestandi. — Kunne jei det Vera — ja da elsket jei Dem iallefall ikke.
Men jei elsker Dem jo heller ikke, Di er «temmelig sikker» paa at jei tar fejl naar jei tror det; det er bare noe jei biller mei sell inn. — Vera! Di vet lissaa gott som jei at jei elsker Dem; ellers gik Di ikke og smilte for Dem sell i haven — for Di vil, jei vet det, Di vil jei skal elske Dem. Di visste at jeg elsket Dem allerede dengangen Di rejste bort me toge fra Gare du Nord. Jei læste det i det ansigte Di sat me i kupévindue da toge rullet mei forbi. Triumf var der i det ansigte. — Di visste at naa hadde Di mei ganske og aldeles og kunne gjøre me mei hva Di ville. Medlidenhed var der i det ossaa forresten, megen medlidenhed, for Di var jo gla i mei og syntes nok det var synn paa mei at Di ikke elsket mei igjen. Men fast ville Di holle mei, den viljen læste jei ossaa i det ansigte, og det visste jei at jei ikke ville kunne holle ut — og saa var det jei vente mei fortvilet mot toget og ville kaste mei inn under det. Men det kunne jei altsaa ikke, jei elsket Dem formeget, jei visste jo hvor Di ville komme til aa sørge hvis jei gjore det uten aa ha sagt det til Dem — og jei kunne ikke, jei ville ikke gjøre Dem saan sorg. Men naa naar jei kommer og det er sagt — da
