Side:Syk kjærlihet.djvu/38

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
VI
Fem uker efter. (25de Marts 88.)

Klokken er fem om eftermiddan, jei er netop staat op og sitter inne i min lille kahyt, ve bore foran vindu, og ser ut — ørsk og sløv og træt. Solen faller ret op gjennem det smale smue hvor jei bor; to smaa-onger, en liten gut og en liten pike, leker i solskinne utenfor; og bâk det høje plankegjære der mitt imot, staar træer i vaardragt og løfter sine kroner fulle af lysegrønne halt-utsprungne knopper op mot den klare blaa luft...

Vaar og solskin og lekende onger — hvor det er mei fjernt altsammen!... Naa spirer det og sprætter, naa grønnes det og gror derute i den store verden — og her sitter jei. I mei spirer ingenting mere... jei er som en afbrækket grén, som tørrer bort og dør mitt i vaaren...

Hvormange dage mon jei har igjen?... Over 100 francs skyller jei naa derborte hos Lefranc, og den dag de sier stop og forlanger betaling kan jei gaa like herhjem og slaa skodderne for vindue og lægge mei til aa dø herinne i min hule. For jei har ingenting i vente. Og ingenting gjør jei!... pen blæk og papir har jei foran mei paa bore; men