Side:Syk kjærlihet.djvu/341

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


Dem isteden, og ble baaret inn paa chaiselongen i soveværelse — der laa jei inatt...

Hun staar der og ser paa mei som venter hun at jei skal fortsætte - og igjen husker jei mei om...

— Ja, sier jei om litt — ossaa saa jei ham i formidda sammen me Erik og Fredrik, men talte ikke me ham da... det var først ieftermiddag da Erik og Fredrik fortalte mei at Waldemar ikke rejste herut idag, at jei fant paa aa rejse.

— Jei har nemli faat et løjerli brev fra ham, sier hun saa — kom her skal Di se! — og hun tar mei i armen og trækker mei fortroli bort til glasdøren og holler der breve op mot det svindende dagslys og læser:

«... Nu forstaar jei at det altsaa er ham du elsker, og at det altsaa er mei som bør dø. Jei er ganske roli, jei har bare ennu noen smaating aa ordne — og saa skal det ske.»

Hun stanser og løfter et par store forbausende øjne paa mei som vil hun si: «hva mener mannen?!... skjønner Di noe a dette?» Lissaa forbauset ser jei paa henne — og spør saa:

— Hva har Di svart?

— Jei har svart: «Værsgo» sier hun haart.

Men vil Di det da? spør jei sakte — vil Di at han skal dræpe sei?

Saa svarer hun, haart som før:

— Naar jei sier til ham, at jei vil gifte mei me