Side:Syk kjærlihet.djvu/298

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


Er det altsaa Gammelns mening at han ikke vil ro mei?!

— Ja, dere ser vel det! svarer han likegyldi.

— Jamen for en svarte héte svingende fan, hvorfor staar han saa her og opholler i en hel time folk som har hastværk?!... Og hvorfor satan sier’n ikke ialfall tilslut fra, at han ikke vil?! — jei tror Di er galne her i denne domme fillebyen jei!...

Fyren betragter mei et øjeblik ganske roli, og sier saa:

— Je skal si dere noe je: gaa op til Lysdal dere! og ta skyss til Drøbak! — je ska vise dere aa det er henne...

Rasende venner jei fyren ryggen, jei vet sell hvor Lysdal er — og afsted farer jei, op bryggen, og op gjennem byen og bakkerne, op til skyss-stationen. — —

— — Op og ned, frem og tilbake løper jei deroppe paa tune foran skyss-stationen, fra det hvite vaanings-huse til det rø fjøse, og fra det rø fjøse tilbake til det hvite vaaningshuse — op og ned, frem og tilbake, og stirrer hadefuldt nedover bakken efter de to fyrene som naa endeli langt om længe gaar efter hest — du store gud, hvor er det muli aa opdrive en saan langsomhet! aah, den der kunne myrde dem!... han den lange magre gammeln der me de stive skidne skjægstubbene helt op i øjnene og det tynne, skidne tjafsete graa haare — han gaar foran, barhodet; og like efter ham den unge skjægløse gutten, klædd i filler