Side:Syk kjærlihet.djvu/288

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


— Jo! rejs Di me toge — jei skal komme mei inn jei ossaa, paa en eller anden maate. Altsaa iaften! — hva tid kan Di komme?

— Ikke før elve.

— Det var svært sént, sier jei og ser skjælvende paa henne — Di skal naturlivis være hjemme igjen i noenlunne tid... og dette siste møte —

saa pludseli fryser orene paa mine læper ve aa se paa det iskolle ansikte hennes og jei stopper op og sier bare:

— Altsaa klokken elve.

— Ja! — hun nikker, og ser igjen ned i joren.

Men om litt løfter hun igjen øjnene paa mei:

— Vil Di altsaa dette? spør hun — og der er lissom en tvil i stemmen og i øjnene.

Bloe farer mei op i kinnene, og jei ser henne angest inn i ansikte mens jei sier:

Tror Di... du store gud Di tror da ikke jei sitter her og vil være stili likeoverfor Dem?!

— Nej, nej, nej! sier hun halt graatende og strækker uvilkaarli hænderne ut imot mei som for aa ta mei om halsen. Men hun griper sei strax i det, hænderne faller ned i fange igjen — og me albuerne støttet paa sine knæer stirrer hun igjen ned paa joren.

En liten stunn sitter hun der slik — saa tar hun sei energisk sammen og rejser sei op:

— Ja naa maa jei gaa! sier hun.

Jei ser bønli op paa henne og sier me bævende stemme: