det omkringstaaende publikum me høj skarp stemme:
— C’est très curieux! slutter han bestandi — dix sous seulement! dix sous! —
og han slaar et papir om magneten og rækker den ned mot dem som staar omkring, me en haannbevægelse som er der selvfølgeli noen der vil kjøpe den. Men næsten aldri tar noen imot den, og han lægger den resigneret ned paa kasselaake, pakker ufortrødent ut en ny en af den store pakken han har liggende der, og gjør akkurat de samme experimenter om igjen me den, mens han gjentar akkurat de samme or me den samme høje skarpe stemme — intil han igjen slutter med det samme omkvæd:
— C’est très curieux, très curieux! dix sous seulement! dix sous, voilà!
og han slaar igjen et papir om den lille røde magnet, og rækker den igjen forgjæves ned til dem som staar omkring. Men saa forgjæves det hele ser ut, han blir ikke træt, han lægger resigneret magneten ned og tar strax en ny en frem og begynner paa en frisk; hans hænder staar ikke stille et eneste øjeblik, og hans munn ikke heller, og øjnene lyser feberagti videre, mens han vedblir aa gjenta og gjenta den samme lexen om igjen og om igjen uten noensinne aa stanse et eneste øjeblik, sell ikke om en eller anden virkeli rækker ham en 10-sous og faar sei rakt en af de insvøbte
