Naar jeg saa har klædd paa mei i det kolle fugtie
værelse og vasket mei i det iskolle vann, saa tar
jei ydertøje paa og vandrer ut i floshat og frak og
hansker, søllknappet stok under armen og cigaretten
i munviken som en anden Pariser, ned gjennem
gaterne me de mange butikker og mennesker
og vogner og omnibusser og hva det er for noe
altsammen — og ned til Boulevarden, den larmende
mylrende Boulevard som ligger der, mægti
og bre, langt bortover i den klare frostkolle vinterluft.
Tusen kjøretøjer af alle slags vrimler afsted inn mellem hverandre derute i kjørebanen, under et virvar af rop og piskesmell; og herinne paa fortoue, innenfor den uendelie række af markedsboder som nu ve nytaarstide er rejst her hele Boulevarden nedover, der yrer og kryr det af mennesker af alle slags: folk som kjøper og folk som sæller, spaserende og forretningsfolk, herrer og damer og pent-klædte barn, og fillete onger og kjærringer og fyrer og slusker og tiggere, allesammen imellem hverandre — og inne i larmen af alle disse mennesker skriker de runt omkring fra alle kanter, ute paa fortoue og inne fra de aapne markedsboder, sine varer ut, de som har noe aa sælle; de skriker dem ut me disse skarpe krieurstemmer der skjærer sei gjennom luften som kniver, saa de høres hver enkelt a dem mitt innimellem alle de andre, højt over al den andre gatelarmen. Og mitt inne i det hele, og over alle utro-