Hopp til innhold

Side:Syk kjærlihet.djvu/223

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


— Naa? spør jei fort og springer skjælvende op af sofan.

— Vi skal møte henne me baat i aften klokken ni!

— Hvor? spør jeg febrilsk.

— Hvor? gjentar han, og hans ansikt forlænger sei betydeli — ja det glemte jei dø og pine aa spørre om!

Men er du gal da menneske, sier jei angest, me graaten i halsen — hvor kunne du glemme det?!... naturlivis gaar der naa noe galt! rejser vi hjem til badehuse hennes for aa hente henne der, saa er det naturlivis hér ve Hvidtsteens brygge hun vil hentes — og rejser vi hit for aa hente henne her, saa er det naturlivis hjemme ve badehuse hun har ment! — hvor kunne du glemme aa spørre hvor! aah, det er for idiotisk!...

Saa! sier han godmodi — ta naa ikke slik paa vej for det! det maa jo være hjemme ve badehuse hun har ment.

— Aa, sier jei fortvilet — der gaar nok noe galt, jei vét det nok!

og jei synker syk ned paa sofan igjen og blir sittende der angest og vri mine hænder — mens dampbaaten skjærer paaskraa ut fjoren, over til Filtvedt.

Der faar vi strax en baat som skal sætte os over fjoren igjen til Emmestad. Langsomt, forfærdeli langsomt glier vi afsted hen over den brede blanke solbeskinnete fjoren, jei sitter der saa syk og