Side:Syk kjærlihet.djvu/172

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


inne i dette jomfruelie kammer — der er formeli noe formasteli bare ve tanken...

Saa gaar hun ut i have-stuen og kommer inn igjen me en tænt lampe som hun sætter paa det lille bore ve vindue hvor jei imens har sat mei ned. Og nu ve lampelys ser det enkle lille sovekammer ennu mere rørende jomfrueli ut; det er som er jei kommen inn i en stille jomfruelihedens hellidom, hennes jomfrueliheds hellidom hvor hun har ført mei inn for at jei skal faa lov til aa tilbe og dyrke henne i hennes dejlihet... Hemmelihetsfult stille er der herinne, stille og lydløst kom hun me lampen og bare saa paa mei me de store dejlie øjne... og naa gaar hun ut igjen, aah saa lett og bløtt, me sin egen vidunderlie gang — og jei bare sitter der og stirrer efter henne og føler mei trykket ydmygt i støve af hennes skikkelses dejlihet...

Saa kommer hun inn igjen me et glass som hun sætter paa bore ve siden a lampen:

— Her har Di pjolteren Deres! sier hun.

— Skal ikke Di ossaa ha en? spør jei og ser frygtsomt op paa henne - det er som lægger hun en stor dyp afstann mellem os ve aa la mei drikke alene.

— Nej, sier hun me et lite smil — jei har drukket saa meget før iaften, jei har ikke gott a mer. Skaal! drik Di — jei skal bare inn et øjeblik og se til barna mine.

— og forsikti skyver hun op den lille døren inn til sit eget værelse og forsvinner derinn.