Side:Syk kjærlihet.djvu/121

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


læst; og det jei ikke har læst, men som jei naa skal faa læse naar jei kommer derut; og det hun skal skrive — og alt det vi skal faa gjort mens vi er sammen isommer osv. osv.

og hele dette lette sommerliv me henne derute, i skoven og i det grønne og ute paa fjoren, i dejlie solskinsdage og i lyse hemmelihetsfulle sommernætter — altsammen drager det mei forbi som store stemningsfyldte billeder fra et vidunder-lann, som jei naa skal vandre inn i — hennes dejlie vidunder-lann, hvor luften er fyldt af hennes væsens duft saa jei aanner henne inn hvor jei staar og gaar...

Og jei beruses af denne vidunderlie fremtid som ligger aapen foran mei, min lykke overvæller mei — og pludseli kan jei ikke andet, jei maa kaste mei inn til hennes bryst og slynge mine arme om henne og kysse hennes hals og hennes kinner og hennes øjne, hele hennes ansigt, og hennes haar og hennes nakke — og det dejlie lille øre hennes maa jei snappe me me mine tænner og bite omkring det me bløte smaa bit og kysse henne inni det, længe, længe — aah! det er lissom jei kommer henne nærmere ve det...

Og hun lar det viljeløst ske altsammen, bare læner vellysti hode tilbake — intil hun synker overenne paa sofan me underli brustne, hall-lukkete øjne.

Og saa maa jei bedække hennes legeme me kys fra øverst til nederst, utenpaa kjolen først,