Side:Sverres saga 1914.djvu/24

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

han fik vite sandheten om sin fædrene herkomst. [1176]En vinter var han siden i Færøene, førend han fór til Norge.

2. Magnus og Erling[1] hadde i denne tid megen støtte av stormændene og av hele almuen. Kongen var vennesæl og elsket, men jarlen var mægtig og klok, haardtraadende og seiersæl; hele landets styrelse laa hos ham. Av avindsmænd hadde han mange, baade mægtige og ringe; men det var flest av dem nord i landet, i Trøndelagen. Men erkebiskop Øystein[2], som ledet hele folket der nord, var kong Magnus’s store hjertensven og holdt der alt under ham. Kong Magnus hadde med sig alle de største mænd, som var i landet; nogen var i hirden, men nogen hadde landindtægter av ham; og med dem samtykket hele almuen i at hæve ham til magten og holde ham deri; det skyldte han mest sine forfædre, ti alt landsfolket elsket og vilde tjene Sigurd Jorsalafarers avkom, heller end Harald Gille[3] og hans ætmænd.

3. Det hændte sig nu, at Sverres mor Gunnhild fór bort fra landet (Norge) og syd til Romaborg. Men da hun kom for den mand, som skriftet hende, da sa hun, at hun hadde en søn, som hadde en anden far, end hun hittil hadde sagt, og at hans far var en konge, men det var fortiet for sønnen. Men denne sak blev baaret for paven[4]; det blev paabudt hende i hendes skrifte, at hun skulde la sin søn faa vite hans rette fædrene herkomst, saasnart hun fandt ham. Hun gjorde saa, og ikke længe, [1175]efterat hun var kommet hjem, fór hun ut til Færøene og sa Sverre, at han var kong Sigurds søn. Ham gav denne fortælling meget at tænke paa, og hans hug vaklet meget. Det tyktes ham vanskelig at stride om magten imot kong Magnus og Erling jarl, men det syntes ham litet mandig ikke at ta sig noget til som en anden bondesøn, naar han var kongesøn. Og naar han mindedes, hvorledes vise mænd hadde tydet de drømmer, han hadde drømt, da styrket disse drømmer hans mot til at søke hevn efter sine frænder.

Saaledes har Sverre fortalt denne drøm, at han tyktes, han var kommet vestenfra over havet til Norge, og dertil at han hadde naadd nogen fyrstelig værdighet, og snarest det, at han var valgt til biskop. Men det tyktes ham

  1. Erling Skakke var gift med Kristina, en datter av Sigurd Jorsalafarer.
  2. [Om erkebiskop Øystein 1161—1188 se Snorre, s. 425, 484, 646, 649. Han nedstammet fra Harald Haardraades stallare Ulv Uspakssøn.
  3. [Harald Gille var konge i Norge 1130—1136. Han kom til Norge i 1129. Han het oprindelig Gille-Krist og var født i Irland. Han sa, at han var søn av Magnus Barfot, og godtgjorde dette ved at gaa over gloende plogjern. Snorre, 563.
  4. Pave Alexander III (1157—81).