Side:Sverdrup - Taler holdte i Storthinget 1851–1881.djvu/38

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
29
Statsraadssagen. 1860.

Forandring vil faa nogen overveiende Indflydelse, saa tror jeg, at den i høieste Grad har skuffet sig og hentet denne Mening fra en tidligere Tilstand hos os, og især vil man bedrage sig med Hensyn til Fremtiden; de enkelte Argumenter, som kunne anføres i denne Sag, have været anført mange Gange; men der er i den senere Tid forefaldet Begivenheder, som have gjort et stærkt Indtryk paa mig. Vi have seet meget, som nu er muligt, og som ikke vilde have været det, hvis vi havde havt Ministrene i vor Midte; vi have ogsaa seet: hvor vanskeligt det er at sætte noget i Bevægelse, der kan virke derimod, saa at, efterat Dom var afsagt af Rigets høieste Domstol, har Regjeringen endogsaa protesteret derimod; dette er noget, jeg vil kalde en konstitutionel Prostitution for et Land.

Der kan maaske være Betænkeligheder ved dette, hvis man tænker sig Thingets Forhandlinger førte paa samme Maade som nu, efter at Statsraaderne ere komne ind. Men i samme Øieblik, Statsraaderne komme ind, vil dette faa en mægtig Indflydelse, det vil være en Vækkelse ikke blot for os, men for det hele Land, og det første Valg vil sikkerlig vise, at der er kommet et nyt og vækkende Element ind i vor Forfatning. I Sandhed, dersom de Konservative i Vort Land derefter ville træde ind i Thinget, saa gratulerer jeg dem ikke, og sandt at sige har jeg heller ingen stærk Tro paa deres Sympathi i denne Sag; jeg tror, at dette Forslag ikke oprindelig er udgaaet fra Regjeringen, men fra et yngre konservativt Parti, og at det er udsprunget fra en Tid, da man nærede en stærk Beundring for alt, hvad der kom fra Frankrige; jeg tænker, at det skriver sig fra, at man var forarget over, at Ministerposter betragtedes tidt som Avancementsposter, noget, der heller aldrig vilde have sket, hvis vi ikke havde havt et saa daarligt Regjeringsmaskineri, som vi havde her i den første Tid, hvor man tog Mænd til at gaa i Spidsen for Nationen, som man ikke kjendte uden fra Embedskontorerne.

Hr. Præsident! jeg tvivler heller ikke paa, at denne Institution, som foreslaaes, naar den har været i Live i nogen Tid, vil komme til at bevirke Forandringer i vort Valgvæsen; thi Ministrene ville ikke komme i den rette Forbindelse med den lovgivende Magt, før de komme som valgte ind i Forsamlingen, i al Fald de ledende iblandt dem, og da ville de, som repræsentere Landets Anskuelser, ogsaa komme ind i Kongens Raad; derved vil der saa langt fra opstaa nogen Splittelse inden Samfundet, at