Jaabæk har sigtet til,[1] ere blevne til paa Grund af Nødvendigheden, er Resultatet af en nødvendig Udvikling under konstitutionelle Formers Herredømme. Jeg tænker ogsaa, at det ikke er undgaaet nogens Opmærksomhed, at i de Stater, hvor man har denne Institution, har det konstitutionelle Liv gaaet bedst; der har det udviklet sig paa den bedste Maade.
Jeg siger, Hr. Præsident! det maa være noget, som staar fast for alle dem, som ønske Fremadskriden, at vi maa faa en parliamentarisk Styrelse. Man kan svare dertil, at dette Skridt, som her er foreslaaet, ikke er sikkert og ikke fyldestgjørende; jeg kan være enig i det sidste, jeg skulde ønske en fuldkomnere Maade, derfor har jeg før Voteret derimod, da jeg ønskede, at Statsraaderne eller ialfald de ledende Medlemmer af Statsraadet kunne komme ind i Storthinget som valgte; men da der ingen Udsigt er til at opnaa dette, gaar jeg over til, hvad der nu foreligger.
Man taler om en Samvirken mellem Statsmagterne, men hvis derved betegnes, at begge skulle virke med den samme Selvstændighed, saa siger jeg, at en saadan Samvirken ikke er andet end Vrøvl, den ene maa være den ledende, og den anden faar da forholde sig ligeoverfor dette, som den kan. Naar man fremdeles siger, at Statsraaderne kunne faa Overvægten, om de kom ind, saa svarer jeg, at man ikke maa regne med Paragrafer, men med Kræfter, og jeg spørger, hvad er det for Kræfter, hvorved en Minoritet skulde faa Overtaget, hvorledes kan man tænke sig, at disse Kræfter skulde kunne overvinde Landets Udvalgte, som repræsenterer alt, hvad der rører sig inden Nationen. Det er umuligt, at en Minoritet, der ikke engang, som i England, støtter sig til et stort aristokratisk Element inden Nationen, skulde kunne udøve nogen varig overveiende Indflydelse paa Forsamlingen; saadant strider aldeles mod al Erfaring og Sagens Natur. Det kan være, at i Overgangstiden vil Nationalforsamlingens Indflydelse ikke blive saa stærk, som hvor der har udviklet sig et politisk System, men derved maa man ikke lade sig skrække, saalænge man maa erkjende, at enhver Institution maa have Tid, inden den kan virke. Derfor siger jeg: den Omstændighed, at der i Begyndelsen viser sig nogen Vaklen, kan ikke afskrække noget fornuftigt Menneske. Hvis saaledes Regjeringen tror, at den ved denne
- ↑ Ret for Ministrene til at sidde i Nationalforsamlingerne uden at være valgte til Repræsentanter.
