Hvad det andet Forbillede, Amerika angaar, da er det stærkt benyttet som Argument i denne Forsamling, at i det frie, store Amerika Ministrene ikke have Tiltræde i Nationalforsamlingen. Jeg siger, det er en Feil i det store Amerika; den udspringer af samme Rod som de Feil, hvorover jeg har anket i vor egen Konstitution, nemlig af de theoretiske Lærdomme om Magtens Fordeling. Enhver, som studerer den amerikanske Forfatnings Historie, vil se, at da denne Forfatning blev givet, troede man paa en Enhed af Magtfordelingen, som her traadte frem i Skikkelse af en Præsident og 2 Kammere, hvoraf det ene skulde repræsentere det aristokratiske, det andet det demokratiske Element i Folket; nu var der Mange, som holdt paa det aristokratiske Element og vilde have et konservativt Senat; men den store Pluralitet i Amerika sagde: vi ville ikke have et aristokratisk Senat, men en lovgivende Forsamling paa den ene Side og en Præsident med Magtfylde paa den anden; det svarer til vore Forhold. Det var den Tanke, som beherskede Amerika, da de forfattede sin Institution; man troede Navnet var nok, og at det skulde gaa med to Forsamlinger, der havde omtrent samme Magtfuldkommenhed; man var saa politisk naiv den Gang; man mente: saa skulde det være, og da skulde det være saaledes. Jeg siger, man kan i denne Forsamling ikke benytte et mere uheldigt Argument end det, man vil hente fra Nordamerika. Nordamerika har gjort det i Kraft af Theorien; det er et forfeilet Experiment; og jeg tvivler heller ikke paa, at den, som har fulgt Forhandlingerne i den amerikanske Kongres i den senere Tid, vil erkjende, at det havde været meget Ønskeligt, om man der havde havt ledende Ministre under Kongressen.
Jeg har holdt mig til to Hovedsandheder: for det første, at det konstitutionelle System ikke kan faa en god og sand Udvikling, dersom man ikke indfører det parliamentariske System saa fuldkomment som muligt. Dernæst har jeg fremstillet advarende Exempler fra andre Lande, og jeg har ingen Grund til at tro, at det skulde gaa bedre hos os. Endelig har jeg fremhævet, lat der hos os har vist sig Symptomer til noget lignende som i disse Lande, og nødvendig maa vise sig. Kan man ikke faa Styrelsen saadan, at Folket gjennem Indflydelse paa Kongens Ministre er det styrende, saa maa Regenten forsøge ved ethvert Middel at regjere; der gives intet 3die Valg mellem disse to Ting. De Bestemmelser i de nyere Konstitutioner, som Hr.
