Aristokratiet og Demokratiet. Mange Grunde bidroge til, at dette System kom til Virkeliggjørelser i forskjellige Forfatninger. Man rettede sig efter forudgivne Ideer og forudgivne Satser istedenfor at slutte sig nærmere til det virkelige Liv, som forelaa. Allerede længe, førend denne Mand optraadte — jeg sigter til Montesquieu, — havde man vistnok experimenteret logisk med disse Ting og paavist tre Hovedretninger i at styre Samfundet, men Ingen havde fundet paa at ville fremstille det som bestemte Satser for Institutioner, der skulde falde sammen med disse logiske Tankeoperationer. Resultatet blev hvad man har seet; den ene Konstitution er dukket op efter den anden, men de have ikke havt Bestand; Sagen er nemlig den, at den hele Tanke var forfeilet. Tredelingen gaar ikke an; den fører til Splittelse istedenfor at bygge en Organisme, og er der noget, som naturlig danner en Organisme, saa er det et Statssamfund. Dernæst blev der en bestandig Splittelse mellem Statsmyndighederne, og netop i samme Grad som denne Myndighed blev hævdet af Bærerne, i samme Grad voxede Spliden. Videre, med Hensyn til Forretningerne, saa besørgede de, hvem store Institutioner i Samfundet vare betroede, ikke disse et Haarsmon bedre, fordi de vare betroede dem specielt, uden Vexelvirkning og Paavirkning udenfra; det var tvertimod stærkt at befrygte, at specielle Hensyn vilde gjøres gjældende paa de Højder, som Magten var betroet, og bidrage til at hindre istedenfor at fremme Samfundets Trivsel. Endelig, hvad angik Statsborgernes almindelige Rettigheder, saa vare de ved den tredelte Magt ikke bedre skikkede til at hævde den, end om den var en. Forfatningerne selv tabte i den Grad dette Hovedpunkt afsyne, at man næsten ikke finder det berørt under de Anskuelser, der ere udtalte om denne Magtfordeling, der gjorde sig gjældende under Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede tilligemed Hensynet til de Institutioner, der virkelig i andre Lande vare fremgaaede af disse Ideer. Vi optog derfor ogsaa i vor Konstitution Tredelingen, og deraf fulgte, at Forbindelsen mellem de forskjellige Statsmyndigheders Indehavere blev forholdsvis meget løs. Den Tendents, som gik gjennem det hele Konstitutionsværk paa dette Trin, gjorde sig ogsaa gjældende her; man troede, at man gjorde noget ved at fjerne den udøvende Magt saameget som muligt fra enhver Forbindelse med den lovgivende. Paa dette Trin af det konstitutionelle Livs Udvikling viste det sig, at man maatte vælge mellem to Veie, og dette Valg
