Denne siden er korrekturlest
Templet saa I med de brustne Buer
Indi höjen Kor;
Endnu, graa som Gubben, vidt det skuer,
Mæler Mindets Ord:
Engang kvad derinde Svenskens Sanger
Kjækt om Sejr og Blod;
Og ved Olafsskrinets Alterfod
Bandt den djerve, svenske Mand sin Ganger.
Landet saa I med de trange Dale,
I saa Fonden hvid;
Ogsaa den kan med om Mindet tale
Fra vor Ufredstid:
Templets sjunkne Pragt kan Ingen vække,
Knust er Olafs Skrin;
Men deroppe, under Viddens Lin,
Sover stilt en Hær i Rad og Række.
