Han var netop kommet med Dampbaaden og gik henad Gaden med en duvende Følelse i Benene efter Sjøgangen. Idet han skulde skraa over et Gadekryds, blev han stanset af en vældig Flytteomnibus, som vagget forbi ham med en dump Rullen mod Asfalten. Vognen var tom; han saa ind i dens mørke Indre, det var som han stirret i en Tunnel. Efter Omnibussen kom en Cyclist, saa hoppet en Automobil forbi lig en gjøende Hund. Saa kom en Sporvogn. Han saa i disse tilfædige Træf et særligt Uheld, som rammet akkurat ham. Hvorfor drev al denne Trafik gjennem Gaden, just idet han skulde skraa over? — Saa kom nok en en Sporvogn, den hadde et SKilt foran, et ildrødt Skilt, som fænget i hans Blik. Zoologisk Have, stod der. Han steg paa Vognen. Og saaledes gik det til, at han slet ikke kom over paa den anden Side af Gaden. Det var en Dag i Mai i en stor By.
