70
og da en Bekendt kom forbi, kendte jeg ham straks, rejste mig og hilste.
Hvad var det for en ny, pinsom Fornemmelse, som nu lagdes til de øvrige? Var det en Følge af at sove paa raa Mark? Eller kom det af, at jeg ikke havde faaet Frokost endnu? I det hele taget var det simpelthen ingen Mening i at leve paa denne Maade; jeg forstod ved Kristi hellige Pine ikke, hvorved jeg havde gjort mig fortjent til denne udmærkede Forfølgelse heller! Og det faldt mig pludselig ind, at jeg lige saa godt kunde gøre mig til Kæltring straks og gaa hen til »Onkels« Kælder med Sengetæppet. Jeg kunde sætte det fast for en Krone og faa tre passende Maaltider, holde mig oppe til jeg fandt paa noget andet; Hans Pauli fik jeg slaa en Plade. Jeg var allerede paa Vej til Kælderen, men standsed foran Indgangen, rysted tvivlraadigt paa Hovedet og vendte om.
Efterhvert som jeg fjærned mig, blev jeg gladere og gladere over, at jeg havde sejret i denne svære Fristelse. Bevistheden om, at jeg endnu var ren og ærlig, steg mig til Hovedet, fyldte mig med en herlig Følelse af at være en Karakter, et hvidt Fyrtaarn midt i et grumset
