57
»Noget at gøre?« svarer jeg og er meget forundret, »jeg er jo Bogholder hos Grossererfirmaet Christie, jo.«
»Ja saa!« siger han og rykker lidt tilbage. »Gud bevare Dem, hvor vel jeg under Dem det! Bare man nu ikke tigger af Dem de Penge, De tjener. Godmorgen.«
Om lidt vender han sig om og kommer tilbage; han peger med Stokken paa min Pakke og siger:
»Jeg vil anbefale Dem min Skredder til de Klæder. De faar ikke finere Skredder end Isaksen. Sig bare, at jeg sendte Dem, saa.«
Dette blev mig lidt vel meget. Hvad havde han med at stikke sin Næse i mine Sager? Kom det ham ved, hvilken Skrædder jeg tog? Jeg blev vred; Synet af dette tomme, pyntede Menneske gjorde mig forbittret, og jeg minded ham temmelig brutalt om ti Kroner, som han havde laant af mig. Allerede førend han fik svare, angred jeg imidlertid at have krævet ham, jeg blev flau og saa ham ikke i Øjnene; da i det samme en Dame kom forbi, traadte jeg hurtigt tilbage, forat lade
