49
Masse fine Biting, som jeg ikke hurtigt nok faar skrevet ned, skønt jeg arbejder af alle Kræfter. Det fortsætter at trænge ind paa mig, jeg er fyldt af mit Stof, og hvert Ord, jeg skriver, blir lagt mig i Munden.
Det varer, varer saa velsignet længe, inden dette forunderlige Øjeblik hører op; jeg har femten, tyve beskrevne Sider liggende foran mig paa mine Knæ, da jeg endelig standser og lægger Blyanten væk. Var der nu saasandt nogen Værdi i disse Papirer, saa var jeg reddet! Jeg springer ud af Sengen og klæder mig paa. Det lysner mer og mer, jeg kan halvvejs skælne Fyrdirektørens Bekendtgørelse nede ved Døren, og ved Vinduet er det allerede saa lyst, at jeg til Nød kunde se at skrive. Og jeg gaar straks i Gang med at renskrive mine Papirer.
En underlig, tæt Damp af Lys og Farver slaar op af disse Fantasier; jeg stejler overrasket foran den ene gode Ting efter den anden og siger til mig selv, at det var det bedste, jeg nogensinde havde læst. Jeg blir yr af Tilfredshed, Gleden puster mig op, og jeg føler mig storartet ovenpaa; jeg vejer mit Skrift i Haanden og takserer det paa Stedet
