Hopp til innhold

Side:Sult (Knut Hamsun).djvu/345

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

333


»Ja, ja, vi kan forsøge det,« sagde han. »Gaar det ikke, saa kan vi jo skilles i England.«

»Naturligvis!« svared jeg i min Glæde. Og jeg gentog endnu engang, at vi kunde skilles i England, hvis det ikke gik.

Saa satte han mig til Arbejde . . . .

Ude i Fjorden retted jeg mig op engang, vaad af Feber og Mathed, saa indad mod Land og sagde Farvel for denne Gang til Byen, til Kristiania, hvor Vinduerne lyste saa blankt fra alle Hjem.