283
og Logi paa Kredit,« sagde hun. »Og det har jeg sagt Dem før ogsaa.«
»Ja, men kære, det er jo bare disse Par Dage, til min Artikel er færdig,« svared jeg, »og da skal jeg gærne give Dem en Femkrone atpaa, gærne det.«
Men hun havde aabenbart ingen Tro paa min Artikel, det kunde jeg se. Og jeg kunde ikke give mig til at være stolt og forlade Huset, bare af en Smule Krænkelse; jeg vidste, hvad der vented mig, hvis jeg gik min Vej.
Der forløb et Par Dage.
Jeg holdt fremdeles til nede hos Familjen, da det var for koldt i Forstuen, hvor der ingen Ovn var; jeg sov ogsaa om Natten paa Gulvet inde i Stuen. Den fremmede Sjømand boed stadigt paa mit Værelse og lod ikke til at ville flytte saa snart. Ved Middagstid kom ogsaa Værtinden ind og fortalte, at han havde betalt hende i Forskud for en hel Maaned;
