213
hvert tager min Ophidselse af, min Ro vender mer og mer tilbage. Jeg følte Kulde i min saare Finger, og jeg stak den ned mellem Halselinningen, forat varme den lidt. Saaledes kom vi ned til Tomtegaden. Kusken holder an.
Jeg stiger ud af Vognen, uden Hast, tankeløst, slapt, tung i Hovedet. Jeg gaar indad Porten, kommer ind i en Baggaard, som jeg gaar tvers over, støder mod en Dør, som jeg aabner og gaar indad, og jeg befinder mig i en Gang, et Slags Forværelse med to Vinduer. Der staar to Kufferter, den ene ovenpaa den anden, i den ene Krog, og paa Langvæggen en gammel, umalet Sofabænk, hvori der ligger et Tæppe. Tilhøjre, i næste Værelse, hører jeg Stemmer og Barneskrig, og ovenover mig, i anden Etage, Lyden af en Jærnplade, som der hamres paa. Alt dette mærker jeg, saasnart jeg er kommet ind.
Jeg gaar roligt tvers over Værelset, hen til den modsatte Dør, uden at skynde mig, uden Tanke paa Flugt, aabner ogsaa den og kommer ud i Vognmandsgaden. Jeg ser opad Huset, som jeg just har passeret igennem: Beværtning & Logi for Rejsende.
