211
»Hvadfor noget?« raabte jeg, »lys Frakke? Er De gal? Tror De, det er en Tékop, jeg spørger efter?« Denne lyse Frakke kom mig meget ubelejligt, spolered hele Manden for mig, saaledes, som jeg havde tænkt mig ham.
»Hvad var det, De sagde, han hedte? Kierulf?«
»Javist,« svared jeg, »er der noget underligt i det? Navnet skæmmer ingen.«
»Har han ikke rødt Haar?«
Nu kunde det gærne være, at han havde rødt Haar, og da Kusken nævnte den Ting, var jeg med engang sikker paa, at han havde Ret. Jeg følte mig taknemmelig mod den stakkels Vognmand og sagde ham, at han havde taget Manden ganske paa Spiddet; det forholdt sig virkelig, som han sagde; det vilde være et Særsyn, sagde jeg, at se en saadan Mand uden rødt Haar.
»Det maa være ham, som jeg har kørt et Par Gange,« sagde Kusken. »Han havde en Knortekæp?«
Dette gjorde Manden lys levende for mig, og jeg sagde:
»He he, der har vel endnu ingen set den Mand uden med en Knortekæp i Haanden
14*
