191
»Godaften, Frøken!«
»Godaften!« svarer hun.
Undskyld, søgte hun efter nogen? Jeg havde lagt Mærke til hende før; om jeg kunde være hende behjælpelig paa nogen Maade? Beder saa meget om Undskyldning forresten.
Ja, hun vidste ikke rigtig . . . .
Der boed ingen ind ad denne Port, foruden en tre, fire Hester og mig; det var forøvrigt en Stald og et Blikkenslagerværksted . . . . Hun var ganske vist paa Vildspor, desværre, naar hun ledte efter nogen her.
Da vender hun Ansigtet bort og siger:
»Jeg leder ikke efter nogen, jeg bare staar her, det faldt mig ind . . . .«
Hun holdt inde.
Jasaa, hun stod der bare, stod der saadan Aften efter Aften, bare af et Indfald. Det var lidt rart; jeg tænkte over det og kom mer og mer i Vildrede med Damen. Saa beslutted jeg mig til at være dristig. Jeg ringled en Smule med mine Penge i Lommen og bød hende uden videre med paa et Glas Vin et eller andet Sted . . . . i Betragtning af, at Vinteren var kommet, he he . . . . Det behøved ikke
