148
Musikhandler Cisler, ham havde jeg slet ikke været hos. Der blev nok en Raad . . . . Saaledes gik jeg og talte, indtil jeg næsten fik mig selv til at gæde af Rørelse. Bare ikke blive anholdt!
Cisler? Var det maaske et højere Fingerpeg? Hans Navn havde faldt mig ind uden Grund, og han boed saa langt borte; men jeg vilde dog opsøge ham, gaa sagte og hvile iblandt. Jeg kendte Stedet, jeg havde været der ofte, købt saa mange Noder i de gode Dage. Skulde jeg bede om en halv Krone? Det vilde maaske genere ham; jeg fik spørge om en hel.
Jeg kom ind i Butiken og spurgte efter Chefen; man viste mig ind i hans Kontor. Der sad Manden, smuk, klædt efter Moden, og gennemsaa Regninger.
Jeg stammed en Undskyldning og frembar mit Ærinde. Tvungen af Trang til at henvende mig til ham . . . . Skulde ikke vare ret længe, før jeg skulde betale det tilbage . . . . Naar jeg fik Honoraret for min Avisartikel . . . . Han vilde gøre mig saa stor en Velgærning . . . .
