136
»Jeg har lagt Mærke til Dere den sidste Hal'time,« sagde han. »Di har sitti her en hal' Time?«
»Saa omtrent,« svared jeg. »Var det ellers noget?« Jeg rejse mig vredt og gik.
Kommen til Torvet, standsed jeg og saa ned i Gaden. Af Lyst! Var nu ogsaa det et Svar? Af Træthed! skulde du sagt, og du skulde gjort din Stemme begrædelig – du er et Fæ, du lærer aldrig at hykle! – af Udmattelse! og du skulde sukket som en Hest.
Da jeg kom til Brandvagten, standsed jeg igen, greben af et nyt Indfald. Jeg knipsed i Fingrene, slog i en høj Latter, som forbaused de forbigaaende, og sagde: Nej, nu skal du virkelig gaa ud til Præsten Levion. Det skal du bitterdød gøre. Jo, bare forat forsøge. Hvad har du at forsømme med det? Det er ogsaa saadant dejligt Vejr.
Jeg gik ind i Paschas Boglade, fandt i Adressekalenderen Pastor Levions Bopæl og begav mig derud. Nu gælder det! sagde jeg, far nu ikke med Streger! Samvittighed, siger du? Ikke noget Sludder; du er for fattig til at holde Samvittighed. Du er sulten, er du, kommen i et vigtigt Anliggende, det første
