123
Adresse. Dette var min sidste Udvej, og jeg maatte udnytte den. Undervejs kom jeg forbi et nys opført Hus, hvor et Par Snedkere stod og høvled udenfor. Jeg tog i Dyngen et Par blanke Spaaner, stak den ene i Munden og gæmte den anden i Lommen til senere. Og jeg fortsatte min Vej. Jeg stønned af Hunger. Ved en Bagerbutik havde jeg set et forunderlig stort ti Øres Brød i Vinduet, det største Brød, som kunde faaes for den Pris . . . .
»Jeg kommer, forat faa vide Student Pettersens Adresse.«
»Bernt Ankers Gade Numer 10, Kvisten.« – Om jeg skulde derud? Naa, saa vilde jeg maaske være saa snil at medtage et Par Breve, som var kommet?
Jeg gaar atter op i Byen, den samme Vej, jeg var kommet, passerer igen Snedkerne, som nu sad med sine Blikspand mellem Knæerne og spiste sin gode, varme Dampkøkkenmiddag, kommer forbi Bagerbutiken, hvor Brødet endnu ligger paa sin Plads, og naar endelig Bernt Ankers Gade, halvdød af Udmattelse. Døren var aaben, og jeg begiver mig opad de mange tunge Trapper til Kvisten. Jeg tager Brevene op fra Lommen, for med
