95
dejlige Drømme ind! . . . . Og den skønne tager min Haand og følger mig, leder mig frem gennem lange Gange, hvor store Menneskeskarer raaber Hurra, gennem lyse Haver, hvor tre hundrede unge Piger leger og ler, ind i en anden Sal, hvor alt er af lysende Smaragd. Solen skinner herinde, i Gallerier og Gange gaar hendragende Kor af Musik, Strømme af Duft slaar mig imøde. Jeg holder hendes Haand i min, og jeg føler i mit Blod Forhekselsens vilde Dejlighed fare; jeg lægger min Arm om hende, og hun hvisker: Ikke her, kom længer endnu! Og vi stiger ind i den røde Sal, hvor alt er Rubin, en fraadende Herlighed, hvori jeg synker om. Da føler jeg hendes Arme om mig, hun aander henover mit Ansigt, hvisker: Velkommen, Elskede! Kys mig! Mer . . . . mer . . . .
Jeg ser fra min Bænk Stjærner for mine Øjne, og min Tanke stryger ind i en Orkan af Lys . . . .
Jeg var falden i Søvn, der jeg laa, og blev vækket af Konstablen. Der sad jeg, ubarmhjærtigen kaldt tilbage til Livet og Elendigheden. Min første Følelse var en stupid Forbauselse over at finde mig selv ude under
